Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Workshop om militær læring af borgerkrigen i Syrien

Aktivitet: Andre aktivitetstyperAndet

Torben Toftgaard Engen - Redaktør

    Syrien: Nye trends, der kan nivellere vestlige styrkers kampkraft I den 6 år lange syriske borgerkrig har der fundet tre militære trends sted, der peger imod, at fremtidens landmilitære kampplads vil være væsensforskellig for vestlige styrker fra det tunge fodaftryk i tidligere indsatser. Digitalisering af kamppladsen nivellerer kampkraften En revolution i militære anliggender har fundet sted, hvor en digitalisering af kamppladsen har øget ikkestatslige aktørers kampkraft betydeligt. Apps giver sikker kommunikation og præcis våbenanvendelse, og brugen af kommercielle droner giver aktørerne multirolleplatforme, der giver mulighed for lokal fuldspektredominans af kamppladsen. Ikke-statslige aktører har gennem digitalisering opnået kapaciteter inden for command & control og informations- og cyberkrigsførsel, der potentielt kan nivellere vestlige styrkers kampkraft. Informationskrigsførsel og logistik via. apps og sociale medier er ligeledes blevet en operativ og taktisk styrkemultiplikator i både angreb og forsvar. Flere konfliktmønstre men fælles udvikling i partnerskaber I Syrien foregår tre parallelle krige, 1) en borgerkrig mellem Assad-regimet og de syriske oprørere, 2) en sekterisk krig mellem shiitter og sunnier og 3) en proxy-krig mellem USA, Golfstaterne og Iran og Rusland. Fællestræk for de tre parallelkrige er, at de interne aktører ikke kan overleve uden partnere. Partnerskaber har forskellige former, fra lokale nødvendighedspartnerskaber ud fra en sekterisk kaleidoskop-dynamik, til strategiske partnerskaber ud fra en patron-klientlogik. Den syriske case har vist, at intervention gennem proxyaktører virker. For alle tilfælde af proxy-intervention i Syrien har det medført sejre for proxy-aktørerne, men proxy-partnerskabers strategiske succes betinges af den eksterne aktørs grad af forpligtelse til at stille med de kapaciteter, den interne aktør har brug for. Eksterne aktører sørger samtidig i kapaciteternes anvendelse som i et mikadospil for proaktivt ikke at angribe hinanden direkte. Informationsasymmetrien medfører dog ofte, at proxy-aktørerne har handlet i modstrid med den eksterne partners strategiske hensyn. Kampene har betydelig tyngde og intensitet omkring urbane miljøer Kampene i den syriske borgerkrig har tyngde omkring urbane miljøer, hvor belejringer anvendes som virkemiddel. For det første er urbane områder magtcentre, der er nødvendige for de givne aktørers videre overlevelse og partnerskabsrelevans, og magtopnåelsen er i de fleste tilfælde forbundet med hurtige folkeflytninger iht. etnisk-religiøse parametre. Hurtige folkeflytninger repræsenterer en ny løsning på sejrende aktørers problem med besejrede men svært kontrollérbare civilgrupper. For det andet repræsenterer urbane miljøer områder, hvor en underlegen aktør kan befæste sig, så området ikke kan tages gennem konventionelle overraskelsesoffensiver. For det tredje har ikke-vestlige statslige og ikke-statslige aktører avanceret betydeligt på læringskurven for operativ og taktisk bykamp i det 21. århundrede. Disse aktørers plug-and-play valg af doktriner og kapaciteter, i samkvem med digitaliseringen af kamppladsen, er blevet raffineret til en grad, så vestlige styrkers kampkraft i en fremtidig urban konflikt vil blive betydeligt nivelleret, afhængigt af, hvilke kapaciteter modstanderens partnere bidrager med.
    29 nov. 2017

      Forskningsområder

    • Syrien, Borgerkrig, Partnerskaber, Militære operationer, Sikkerhedspolitik, teknologi, Bykamp

    ID: 194618259