Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder: udvikling, drivkræfter og konsekvenser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Den vertikale integration i fødevareværdikæden – koordineringen fra jord til bord – er vigtig for at sikre en effektiv, sikker og hurtig fødevareforsyning fra producent til forbruger. Der er mange måder, hvorpå den vertikale integration kan finde sted, og hvad der er optimalt afhænger af de konkrete forhold i det enkelte tilfælde.
En form for bagudrettet vertikal integration er detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder. Det er naturligt, at detailhandlen overvejer, om man kun skal sælge, eller om man også skal producere eller i hvert fald engagere sig mere i produktionsprocessen. Detailhandlen kan se flere fordele, og markedsforholdene kan også gøre det fordelagtigt at integrere bagudrettet. Der kan identificeres fordele og ulemper ved vertikal integration, samt forhold som begunstiger og begrænser vertikal integration. Ved at systematisere disse forhold er det muligt at generalisere og at bruge erfaringerne fremadrettet. Mere end 30 forskellige fordele/ulemper samt forhold, der begunstiger/begrænser, er identificeret og beskrevet.
Detailhandlens interesse for at opkøbe og drive fødevareproducerende virksomheder har historisk set ændret sig og har været gennem flere faser. På tilsvarende måde har motiverne og baggrunden for detailkædernes bagudrettede vertikale integration varieret over tid. I slutningen af det 20. århundrede
fokuserede detailkæderne deres ressourcer på horisontal integration via fusioner og opkøb, mens mange af deres hidtidige produktionsvirksomheder blev solgt fra. Der tegner sig nu en begyndende tendens med fokus på bagudrettede opkøb, som er baseret på blandt andet ønsket om unikke forsyninger til private labels, stigende differentiering af vareudbuddet som vigtig konkurrenceparameter og øget forhandlingsmagt over for en stadig mere konsolideret fødevareindustri.
Når det gælder ejerskab, kan Rema 1000 være et eksempel på vertikal bagudrettet integration. Rema 1000 har eksklusiv forhandlingsret på alle Gram Slots produkter. Samtidig ejer Rema 1000 en del af Gram Slot.
Walmart – verdens største detailkæde – har offentliggjort planer om at opføre et mejeri. Formålet er at opnå lavere omkostninger og større effektivitet. Kroger og Morrisons er to andre men forskellige eksempler på supermarkedskæder, som ejer og driver fødevarevirksomheder ud fra et strategisk og konkurrencemæssigt forhold.
Tendensen i retning af opkøb i forsyningssektoren skal ses i sammenhæng med, at detailsektoren på flere andre områder er inde i en kraftig strukturel udvikling. Detailhandlen bliver mere internationaliseret og koncentreret, markedsstyrken vokser via private labels og stigende størrelse. Detailhandlens bagudrettede opkøb kan have både positive og negative konsekvenser set ud fra et samfunds- og markedsøkonomisk perspektiv. Konsekvenserne afhænger af de konkrete fordele og ulemper samt de øvrige forhold beskrevet i artiklen.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Landoekonomi
Vol/bind204
Udgave nummer1
Sider (fra-til)95-115
Antal sider21
ISSN0040-7119
StatusUdgivet - 2018

ID: 199123750