Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder: udvikling, drivkræfter og konsekvenser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Standard

Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder : udvikling, drivkræfter og konsekvenser. / Hansen, Henning Otte.

I: Tidsskrift for Landoekonomi, Bind 204, Nr. 1, 2018, s. 95-115.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Harvard

Hansen, HO 2018, 'Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder: udvikling, drivkræfter og konsekvenser', Tidsskrift for Landoekonomi, bind 204, nr. 1, s. 95-115.

APA

Hansen, H. O. (2018). Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder: udvikling, drivkræfter og konsekvenser. Tidsskrift for Landoekonomi, 204(1), 95-115.

Vancouver

Hansen HO. Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder: udvikling, drivkræfter og konsekvenser. Tidsskrift for Landoekonomi. 2018;204(1):95-115.

Author

Hansen, Henning Otte. / Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder : udvikling, drivkræfter og konsekvenser. I: Tidsskrift for Landoekonomi. 2018 ; Bind 204, Nr. 1. s. 95-115.

Bibtex

@article{1ed4a489b8174705b08d5536e0175db6,
title = "Detailhandlens opk{\o}b af f{\o}devarevirksomheder: udvikling, drivkr{\ae}fter og konsekvenser",
abstract = "Den vertikale integration i f{\o}devarev{\ae}rdik{\ae}den – koordineringen fra jord til bord – er vigtig for at sikre en effektiv, sikker og hurtig f{\o}devareforsyning fra producent til forbruger. Der er mange m{\aa}der, hvorp{\aa} den vertikale integration kan finde sted, og hvad der er optimalt afh{\ae}nger af de konkrete forhold i det enkelte tilf{\ae}lde.En form for bagudrettet vertikal integration er detailhandlens opk{\o}b af f{\o}devarevirksomheder. Det er naturligt, at detailhandlen overvejer, om man kun skal s{\ae}lge, eller om man ogs{\aa} skal producere eller i hvert fald engagere sig mere i produktionsprocessen. Detailhandlen kan se flere fordele, og markedsforholdene kan ogs{\aa} g{\o}re det fordelagtigt at integrere bagudrettet. Der kan identificeres fordele og ulemper ved vertikal integration, samt forhold som begunstiger og begr{\ae}nser vertikal integration. Ved at systematisere disse forhold er det muligt at generalisere og at bruge erfaringerne fremadrettet. Mere end 30 forskellige fordele/ulemper samt forhold, der begunstiger/begr{\ae}nser, er identificeret og beskrevet.Detailhandlens interesse for at opk{\o}be og drive f{\o}devareproducerende virksomheder har historisk set {\ae}ndret sig og har v{\ae}ret gennem flere faser. P{\aa} tilsvarende m{\aa}de har motiverne og baggrunden for detailk{\ae}dernes bagudrettede vertikale integration varieret over tid. I slutningen af det 20. {\aa}rhundredefokuserede detailk{\ae}derne deres ressourcer p{\aa} horisontal integration via fusioner og opk{\o}b, mens mange af deres hidtidige produktionsvirksomheder blev solgt fra. Der tegner sig nu en begyndende tendens med fokus p{\aa} bagudrettede opk{\o}b, som er baseret p{\aa} blandt andet {\o}nsket om unikke forsyninger til private labels, stigende differentiering af vareudbuddet som vigtig konkurrenceparameter og {\o}get forhandlingsmagt over for en stadig mere konsolideret f{\o}devareindustri.N{\aa}r det g{\ae}lder ejerskab, kan Rema 1000 v{\ae}re et eksempel p{\aa} vertikal bagudrettet integration. Rema 1000 har eksklusiv forhandlingsret p{\aa} alle Gram Slots produkter. Samtidig ejer Rema 1000 en del af Gram Slot.Walmart – verdens st{\o}rste detailk{\ae}de – har offentliggjort planer om at opf{\o}re et mejeri. Form{\aa}let er at opn{\aa} lavere omkostninger og st{\o}rre effektivitet. Kroger og Morrisons er to andre men forskellige eksempler p{\aa} supermarkedsk{\ae}der, som ejer og driver f{\o}devarevirksomheder ud fra et strategisk og konkurrencem{\ae}ssigt forhold.Tendensen i retning af opk{\o}b i forsyningssektoren skal ses i sammenh{\ae}ng med, at detailsektoren p{\aa} flere andre omr{\aa}der er inde i en kraftig strukturel udvikling. Detailhandlen bliver mere internationaliseret og koncentreret, markedsstyrken vokser via private labels og stigende st{\o}rrelse. Detailhandlens bagudrettede opk{\o}b kan have b{\aa}de positive og negative konsekvenser set ud fra et samfunds- og markeds{\o}konomisk perspektiv. Konsekvenserne afh{\ae}nger af de konkrete fordele og ulemper samt de {\o}vrige forhold beskrevet i artiklen.",
author = "Hansen, {Henning Otte}",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "204",
pages = "95--115",
journal = "Tidsskrift for Landoekonomi",
issn = "0040-7119",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder

T2 - udvikling, drivkræfter og konsekvenser

AU - Hansen, Henning Otte

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Den vertikale integration i fødevareværdikæden – koordineringen fra jord til bord – er vigtig for at sikre en effektiv, sikker og hurtig fødevareforsyning fra producent til forbruger. Der er mange måder, hvorpå den vertikale integration kan finde sted, og hvad der er optimalt afhænger af de konkrete forhold i det enkelte tilfælde.En form for bagudrettet vertikal integration er detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder. Det er naturligt, at detailhandlen overvejer, om man kun skal sælge, eller om man også skal producere eller i hvert fald engagere sig mere i produktionsprocessen. Detailhandlen kan se flere fordele, og markedsforholdene kan også gøre det fordelagtigt at integrere bagudrettet. Der kan identificeres fordele og ulemper ved vertikal integration, samt forhold som begunstiger og begrænser vertikal integration. Ved at systematisere disse forhold er det muligt at generalisere og at bruge erfaringerne fremadrettet. Mere end 30 forskellige fordele/ulemper samt forhold, der begunstiger/begrænser, er identificeret og beskrevet.Detailhandlens interesse for at opkøbe og drive fødevareproducerende virksomheder har historisk set ændret sig og har været gennem flere faser. På tilsvarende måde har motiverne og baggrunden for detailkædernes bagudrettede vertikale integration varieret over tid. I slutningen af det 20. århundredefokuserede detailkæderne deres ressourcer på horisontal integration via fusioner og opkøb, mens mange af deres hidtidige produktionsvirksomheder blev solgt fra. Der tegner sig nu en begyndende tendens med fokus på bagudrettede opkøb, som er baseret på blandt andet ønsket om unikke forsyninger til private labels, stigende differentiering af vareudbuddet som vigtig konkurrenceparameter og øget forhandlingsmagt over for en stadig mere konsolideret fødevareindustri.Når det gælder ejerskab, kan Rema 1000 være et eksempel på vertikal bagudrettet integration. Rema 1000 har eksklusiv forhandlingsret på alle Gram Slots produkter. Samtidig ejer Rema 1000 en del af Gram Slot.Walmart – verdens største detailkæde – har offentliggjort planer om at opføre et mejeri. Formålet er at opnå lavere omkostninger og større effektivitet. Kroger og Morrisons er to andre men forskellige eksempler på supermarkedskæder, som ejer og driver fødevarevirksomheder ud fra et strategisk og konkurrencemæssigt forhold.Tendensen i retning af opkøb i forsyningssektoren skal ses i sammenhæng med, at detailsektoren på flere andre områder er inde i en kraftig strukturel udvikling. Detailhandlen bliver mere internationaliseret og koncentreret, markedsstyrken vokser via private labels og stigende størrelse. Detailhandlens bagudrettede opkøb kan have både positive og negative konsekvenser set ud fra et samfunds- og markedsøkonomisk perspektiv. Konsekvenserne afhænger af de konkrete fordele og ulemper samt de øvrige forhold beskrevet i artiklen.

AB - Den vertikale integration i fødevareværdikæden – koordineringen fra jord til bord – er vigtig for at sikre en effektiv, sikker og hurtig fødevareforsyning fra producent til forbruger. Der er mange måder, hvorpå den vertikale integration kan finde sted, og hvad der er optimalt afhænger af de konkrete forhold i det enkelte tilfælde.En form for bagudrettet vertikal integration er detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder. Det er naturligt, at detailhandlen overvejer, om man kun skal sælge, eller om man også skal producere eller i hvert fald engagere sig mere i produktionsprocessen. Detailhandlen kan se flere fordele, og markedsforholdene kan også gøre det fordelagtigt at integrere bagudrettet. Der kan identificeres fordele og ulemper ved vertikal integration, samt forhold som begunstiger og begrænser vertikal integration. Ved at systematisere disse forhold er det muligt at generalisere og at bruge erfaringerne fremadrettet. Mere end 30 forskellige fordele/ulemper samt forhold, der begunstiger/begrænser, er identificeret og beskrevet.Detailhandlens interesse for at opkøbe og drive fødevareproducerende virksomheder har historisk set ændret sig og har været gennem flere faser. På tilsvarende måde har motiverne og baggrunden for detailkædernes bagudrettede vertikale integration varieret over tid. I slutningen af det 20. århundredefokuserede detailkæderne deres ressourcer på horisontal integration via fusioner og opkøb, mens mange af deres hidtidige produktionsvirksomheder blev solgt fra. Der tegner sig nu en begyndende tendens med fokus på bagudrettede opkøb, som er baseret på blandt andet ønsket om unikke forsyninger til private labels, stigende differentiering af vareudbuddet som vigtig konkurrenceparameter og øget forhandlingsmagt over for en stadig mere konsolideret fødevareindustri.Når det gælder ejerskab, kan Rema 1000 være et eksempel på vertikal bagudrettet integration. Rema 1000 har eksklusiv forhandlingsret på alle Gram Slots produkter. Samtidig ejer Rema 1000 en del af Gram Slot.Walmart – verdens største detailkæde – har offentliggjort planer om at opføre et mejeri. Formålet er at opnå lavere omkostninger og større effektivitet. Kroger og Morrisons er to andre men forskellige eksempler på supermarkedskæder, som ejer og driver fødevarevirksomheder ud fra et strategisk og konkurrencemæssigt forhold.Tendensen i retning af opkøb i forsyningssektoren skal ses i sammenhæng med, at detailsektoren på flere andre områder er inde i en kraftig strukturel udvikling. Detailhandlen bliver mere internationaliseret og koncentreret, markedsstyrken vokser via private labels og stigende størrelse. Detailhandlens bagudrettede opkøb kan have både positive og negative konsekvenser set ud fra et samfunds- og markedsøkonomisk perspektiv. Konsekvenserne afhænger af de konkrete fordele og ulemper samt de øvrige forhold beskrevet i artiklen.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 204

SP - 95

EP - 115

JO - Tidsskrift for Landoekonomi

JF - Tidsskrift for Landoekonomi

SN - 0040-7119

IS - 1

ER -

ID: 199123750