Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Engagement og afskærmning: Strategiske pejlemærker for Europas syddagsorden

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningfagfællebedømt

Dokumenter

Danmark og Europa er udfordret af en række problemer, som udgår fra naboregionerne mod syd og sydøst, dvs. Afrika, Mellemøsten og Sydasien. Syddagsordenen – det samlede problemkompleks – omfatter uregulerede migrationsstrømme, international terrorisme samt politisk og social ustabilitet, som præger mange svage stater syd for Europa. Problemerne fra syd har allerede haft negative konsekvenser for europæisk sikkerhed. Samtidig tyder udviklingen (herunder befolkningstilvæksten i bl.a. Afrika) på, at udfordringerne kun bliver større fremadrettet – og ultimativt truer det fællesskab, som freden og samarbejdet i Europa hviler på.

Derfor argumenterer vi i denne rapport for, at europæiske beslutningstagere bør anlægge en mere klart prioriteret strategisk tilgang til syddagsordenen. De europæiske stater og institutioner har de seneste år iværksat en bred palet af politiske initiativer, som søger at adressere syddagsordenens forskellige aspekter. Men Europa mangler en samlende strategisk tilgang, som kan strukturere beslutninger og prioriteringer på området. Dette hæmmer tiltagenes effektivitet og fordrer ikke den nødvendige politiske og folkelige opbakning i Europa. På den baggrund identificerer og præsenterer rapporten to forskellige overordnede strategiske pejlemærker, som Europa kan sigte efter i håndteringen af syddagsordenen.

ENGAGEMENT tilsiger, at vægten lægges på initiativer i landene syd for Europa, og at man søger at håndtere problemerne dér. Det gælder indsatser for at stabilisere disse lande, skabe velfungerende og legitime institutioner samt imødegå lokale konsekvenser af klimaforandringer og befolkningstilvækst.

AFSKÆRMNING tilsiger omvendt, at Europa prioriterer initiativer i sine egne grænseregioner mod syd. Det indebærer, at man fokuserer på kontrollen med de ydre grænser, samarbejde med aktører i Europas nærområde samt snæver terrorbekæmpelse frem for en bredere stabiliseringsdagsorden.

Både ENGAGEMENT og AFSKÆRMNING er idealtypiske strategiske pejlemærker snarere end praktiske handleplaner. I praksis vil Europas håndtering af syddagsordenen kombinere elementer fra begge tilgange. Alligevel er det vigtigt at erkende, at der er tale om to fundamentalt forskellige strategiske virkemidler for Europa. Kun med denne erkendelse kan Europa finde den rette balance imellem de to tilgange – og justere sin kurs, hvis det bliver nødvendigt.

Med valget imellem ENGAGEMENT og AFSKÆRMNING tilbyder rapporten dermed et nyt og mere strategisk perspektiv på spørgsmålet om Europas problemer fra syd. Dette spørgsmål er – udfordringernes omfang taget i betragtning – fundamentalt for Europa og dermed Danmarks sikkerhed. Danmark bør derfor aktivt søge at dagsordensætte spørgsmålet i EU og over for de store europæiske lande.

Rapportens analyse giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter for beslutningstagerne. Uanset hvordan den strategiske håndtering af syddagsordenen præcist balanceres imellem ENGAGEMENT og AFSKÆRMNING, er det vigtigt, at:

•alle relevante midler og indsatser samtænkes i en fælles strategisk ramme, som har bred europæisk tilslutning;
•der ligger en klar politisk prioritering til grund, så det strategiske valg optimeres og de konkrete indsatser kan justeres;
•de politiske beslutningstagere efterspørger tydelige og transparente informationer om udviklingen i trusselsbilledet og hovedindsatsernes strategiske effekt med henblik på løbende evalueringer af, om de overordnede mål nås eller om kursen skal justeres.

Samtidig giver rapporten anledning til en række anbefalinger i forhold til at dagsordensætte den strategiske håndtering af syddagsordenen. Disse inkluderer følgende:

•Danmark bør arbejde for international dagsordensætning af en fælleseuropæisk strategi for syddagsordenen. Opmærksomhed på valget mellem ENGAGEMENT og AFSKÆRMNING – og balancen imellem de to tilgange – kan danne grundlag for denne dagsordensætning.
•Arbejdet med implementeringen af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi for 2019-2020 og formuleringen af dens efterfølger bør afspejle den betydning, som syddagsordenen har for dansk og europæisk sikkerhed. Strategien kan anvendes som afsæt for diskussioner af, hvordan pejlemærkerne ENGAGEMENT og AFSKÆRMNING prioriteres i forhold til tildelingen af ressourcer.
•Med henblik på demokratisk forankring og monitorering af prioriteringerne i danske bidrag til internationale indsatser kan Folketinget bede regeringen om en tilbagevendende (eksempelvis årlig) redegørelse for udviklingen i udfordringerne fra syd samt på de danske og internationale tiltag.
•Danmark bør arbejde for at fremme solidariteten internt i Europa angående udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken, så sydeuropæiske bidrag til håndteringen af udfordringerne fra øst modsvares af nordeuropæiske bidrag i syd – og vice versa.
•Det franske interventionsinitiativ (EI2) kan blive en nyttig ramme for indsatser syd for Europa. Danmark bør se EI2 som en mulighed for at udvikle samtænkte internationale indsatser inden for langsigtet sikkerhedssektorreform, stabilisering og terrorbekæmpelse.
•EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik kan i koordination med medlemsstaterne organisere en særskilt opfølgning til EU’s globale strategi med fokus på syddagsordenen.
•EU kan udnævne en kommissær eller koordinator med eget sekretariat, som har ansvar for at koordinere europæiske indsatser for syddagsordenen. Funktionen kan med fordel placeres direkte under den højtstående repræsentant, hvilket vil signalere, at håndteringen af syddagsordenen er en fælleseuropæisk udenrigspolitisk udfordring.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKøbenhavn
ForlagCenter for Militære Studier, Københavns Universitet
Antal sider59
ISBN (Trykt)9788773938324
StatusUdgivet - dec. 2018

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 210919968