Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapport

Dette notat analyserer Corporate Social Responsibility (CSR) og Virksomhedernes Sociale Engagement i tre lande. Herunder diskuteres rammebetingelsernes betydning herfor. 

Diskussionen om frivillighed eller tvang er central i CSR-debatten. Analysen i notatet viser, at aktørerne i ingen af de tre lande har valgt at gå enten frivillighedens eller lovgivningens vej i regulering af arbejdsmarkedsforhold og CSR. I alle landene ses begge elementer. Forskellen ligger i vægtningen mellem dem. I Storbritannien lægges vægten i højere grad end i de to andre lande på frivillighed. Et godt eksempel er, at der kun i Tyskland og Polen findes kvoter for hvor mange personer med alvorlige handicap en virksomhed skal have ansat. E ndvidere viser notatet, at virksomhederne i Storbritannien hyppigere anvender CSR som begreb, oftere har formuleret en CSR-politik og i højere grad ser CSR som en forretningsstrategi, der kan bruges proaktivt i forhold til omverdenen, end virksomhederne i de to øvrige lande. De tyske virksomheder ser sig oftere end de britiske presset til at etablere CSR-politikker af interne interessenter, og centrerer derfor i højere grad deres CSR-politikker om arbejdsforhold og kvalitet i arbejdet. De tyske CSR-politikker er endvidere oftere forhandlet med fagforeninger eller medarbejdsrepræsentanter, end de er i Storbritannien. Polen er det af de tre lande, hvor CSR står svagest på virksomhederne, selvom forskellige former for beskyttet beskæftigelse her er meget udbredt.

Rammebetingelserne kan på flere måder være med til at forklare forskelle i CSR-praksis mellem landene. For det første betyder den generelt mere begrænsede lov- og overenskomstregulering, at der var flere 'frie' - eller kun let regulerede - områder i Storbritannien end i Tyskland, som CSR kunne slå rødder i, da begrebet for alvor skyllede ind over Europa i 1990erne. For det andet har den stærke medarbejderrepræsentation på virksomhederne i Tyskland sandsynligvis været med til at nedtone CSR, og, i det omfang emnet overhovedet er kommet på dagsorden, været med til at fokusere CSR på virksomhedsinterne forhold. For det tredje har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, at CSR på virksomhederne oftere er forhandlet i Tyskland end i Storbritannien. For det fjerde kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannien kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannienvære med til at forklare begrebets større udbredelse her. For det femte udgør den kommunistiske fortid i Polen en barriere for CSR. Endelig, for det sjette, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for CSRs større gennemslagskraft i Storbritannien end i de to andre lande.

Billedet af virksomhedernes sociale engagement er mindre klart. I ingen af landene når aktivitetsniveauet op på det danske og udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er lavere. I Storbritannien er antallet, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske programmer tilsyneladende det laveste i de tre lande - og det gælder både for den generelle deltagelse og mere specifikt for løntilskudsjob. Men her bør man tage med i betragtning, at ledigheden i Tyskland er dobbelt så høj, og i Polen næsten fire gange så høj, som i Storbritannien.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKbh.
ForlagMuseum Tusculanum
Antal sider29
ISBN (Trykt)8791833051
StatusUdgivet - 2007
NavnFAOS Forskningsnotat
Nummer73

ID: 19096576