Forskning ved Københavns Universitet - Københavns Universitet

Forside

Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Standard

Mellem lovregulering og frivillighed : rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen. / Mailand, Mikkel.

Kbh. : Museum Tusculanum, 2007. 29 s. (FAOS Forskningsnotat; Nr. 73).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Harvard

Mailand, M 2007, Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen. FAOS Forskningsnotat, nr. 73, Museum Tusculanum, Kbh.

APA

Mailand, M. (2007). Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen. Kbh.: Museum Tusculanum. FAOS Forskningsnotat, Nr. 73

Vancouver

Mailand M. Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen. Kbh.: Museum Tusculanum, 2007. 29 s. (FAOS Forskningsnotat; Nr. 73).

Author

Mailand, Mikkel. / Mellem lovregulering og frivillighed : rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen. Kbh. : Museum Tusculanum, 2007. 29 s. (FAOS Forskningsnotat; Nr. 73).

Bibtex

@book{d7470020430b11df928f000ea68e967b,
title = "Mellem lovregulering og frivillighed: rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen",
abstract = "Dette notat analyserer Corporate Social Responsibility (CSR) og Virksomhedernes Sociale Engagement i tre lande. Herunder diskuteres rammebetingelsernes betydning herfor. Diskussionen om frivillighed eller tvang er central i CSR-debatten. Analysen i notatet viser, at akt{\o}rerne i ingen af de tre lande har valgt at g{\aa} enten frivillighedens eller lovgivningens vej i regulering af arbejdsmarkedsforhold og CSR. I alle landene ses begge elementer. Forskellen ligger i v{\ae}gtningen mellem dem. I Storbritannien l{\ae}gges v{\ae}gten i h{\o}jere grad end i de to andre lande p{\aa} frivillighed. Et godt eksempel er, at der kun i Tyskland og Polen findes kvoter for hvor mange personer med alvorlige handicap en virksomhed skal have ansat. E ndvidere viser notatet, at virksomhederne i Storbritannien hyppigere anvender CSR som begreb, oftere har formuleret en CSR-politik og i h{\o}jere grad ser CSR som en forretningsstrategi, der kan bruges proaktivt i forhold til omverdenen, end virksomhederne i de to {\o}vrige lande. De tyske virksomheder ser sig oftere end de britiske presset til at etablere CSR-politikker af interne interessenter, og centrerer derfor i h{\o}jere grad deres CSR-politikker om arbejdsforhold og kvalitet i arbejdet. De tyske CSR-politikker er endvidere oftere forhandlet med fagforeninger eller medarbejdsrepr{\ae}sentanter, end de er i Storbritannien. Polen er det af de tre lande, hvor CSR st{\aa}r svagest p{\aa} virksomhederne, selvom forskellige former for beskyttet besk{\ae}ftigelse her er meget udbredt. Rammebetingelserne kan p{\aa} flere m{\aa}der v{\ae}re med til at forklare forskelle i CSR-praksis mellem landene. For det f{\o}rste betyder den generelt mere begr{\ae}nsede lov- og overenskomstregulering, at der var flere 'frie' - eller kun let regulerede - omr{\aa}der i Storbritannien end i Tyskland, som CSR kunne sl{\aa} r{\o}dder i, da begrebet for alvor skyllede ind over Europa i 1990erne. For det andet har den st{\ae}rke medarbejderrepr{\ae}sentation p{\aa} virksomhederne i Tyskland sandsynligvis v{\ae}ret med til at nedtone CSR, og, i det omfang emnet overhovedet er kommet p{\aa} dagsorden, v{\ae}ret med til at fokusere CSR p{\aa} virksomhedsinterne forhold. For det tredje har samme st{\ae}rkere medarbejderrepr{\ae}sentation i Tyskland betydet, har samme st{\ae}rkere medarbejderrepr{\ae}sentation i Tyskland betydet, at CSR p{\aa} virksomhederne oftere er forhandlet i Tyskland end i Storbritannien. For det fjerde kan de mere gunstige {\o}konomiske rammebetingelser i Storbritannien kan de mere gunstige {\o}konomiske rammebetingelser i Storbritannienv{\ae}re med til at forklare begrebets st{\o}rre udbredelse her. For det femte udg{\o}r den kommunistiske fortid i Polen en barriere for CSR. Endelig, for det sjette, kan ogs{\aa} briternes villighed til at l{\ae}re fra USA have spillet en rolle for, kan ogs{\aa} briternes villighed til at l{\ae}re fra USA have spillet en rolle for CSRs st{\o}rre gennemslagskraft i Storbritannien end i de to andre lande.Billedet af virksomhedernes sociale engagement er mindre klart. I ingen af landene n{\aa}r aktivitetsniveauet op p{\aa} det danske og udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er lavere. I Storbritannien er antallet, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske programmer tilsyneladende det laveste i de tre lande - og det g{\ae}lder b{\aa}de for den generelle deltagelse og mere specifikt for l{\o}ntilskudsjob. Men her b{\o}r man tage med i betragtning, at ledigheden i Tyskland er dobbelt s{\aa} h{\o}j, og i Polen n{\ae}sten fire gange s{\aa} h{\o}j, som i Storbritannien.",
author = "Mikkel Mailand",
year = "2007",
language = "Dansk",
isbn = "8791833051",
series = "FAOS Forskningsnotat",
publisher = "Museum Tusculanum",
number = "73",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Mellem lovregulering og frivillighed

T2 - rammerne for virksomhedens sociale engagement i Storbrittanien, Tyskland og Polen

AU - Mailand, Mikkel

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Dette notat analyserer Corporate Social Responsibility (CSR) og Virksomhedernes Sociale Engagement i tre lande. Herunder diskuteres rammebetingelsernes betydning herfor. Diskussionen om frivillighed eller tvang er central i CSR-debatten. Analysen i notatet viser, at aktørerne i ingen af de tre lande har valgt at gå enten frivillighedens eller lovgivningens vej i regulering af arbejdsmarkedsforhold og CSR. I alle landene ses begge elementer. Forskellen ligger i vægtningen mellem dem. I Storbritannien lægges vægten i højere grad end i de to andre lande på frivillighed. Et godt eksempel er, at der kun i Tyskland og Polen findes kvoter for hvor mange personer med alvorlige handicap en virksomhed skal have ansat. E ndvidere viser notatet, at virksomhederne i Storbritannien hyppigere anvender CSR som begreb, oftere har formuleret en CSR-politik og i højere grad ser CSR som en forretningsstrategi, der kan bruges proaktivt i forhold til omverdenen, end virksomhederne i de to øvrige lande. De tyske virksomheder ser sig oftere end de britiske presset til at etablere CSR-politikker af interne interessenter, og centrerer derfor i højere grad deres CSR-politikker om arbejdsforhold og kvalitet i arbejdet. De tyske CSR-politikker er endvidere oftere forhandlet med fagforeninger eller medarbejdsrepræsentanter, end de er i Storbritannien. Polen er det af de tre lande, hvor CSR står svagest på virksomhederne, selvom forskellige former for beskyttet beskæftigelse her er meget udbredt. Rammebetingelserne kan på flere måder være med til at forklare forskelle i CSR-praksis mellem landene. For det første betyder den generelt mere begrænsede lov- og overenskomstregulering, at der var flere 'frie' - eller kun let regulerede - områder i Storbritannien end i Tyskland, som CSR kunne slå rødder i, da begrebet for alvor skyllede ind over Europa i 1990erne. For det andet har den stærke medarbejderrepræsentation på virksomhederne i Tyskland sandsynligvis været med til at nedtone CSR, og, i det omfang emnet overhovedet er kommet på dagsorden, været med til at fokusere CSR på virksomhedsinterne forhold. For det tredje har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, at CSR på virksomhederne oftere er forhandlet i Tyskland end i Storbritannien. For det fjerde kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannien kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannienvære med til at forklare begrebets større udbredelse her. For det femte udgør den kommunistiske fortid i Polen en barriere for CSR. Endelig, for det sjette, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for CSRs større gennemslagskraft i Storbritannien end i de to andre lande.Billedet af virksomhedernes sociale engagement er mindre klart. I ingen af landene når aktivitetsniveauet op på det danske og udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er lavere. I Storbritannien er antallet, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske programmer tilsyneladende det laveste i de tre lande - og det gælder både for den generelle deltagelse og mere specifikt for løntilskudsjob. Men her bør man tage med i betragtning, at ledigheden i Tyskland er dobbelt så høj, og i Polen næsten fire gange så høj, som i Storbritannien.

AB - Dette notat analyserer Corporate Social Responsibility (CSR) og Virksomhedernes Sociale Engagement i tre lande. Herunder diskuteres rammebetingelsernes betydning herfor. Diskussionen om frivillighed eller tvang er central i CSR-debatten. Analysen i notatet viser, at aktørerne i ingen af de tre lande har valgt at gå enten frivillighedens eller lovgivningens vej i regulering af arbejdsmarkedsforhold og CSR. I alle landene ses begge elementer. Forskellen ligger i vægtningen mellem dem. I Storbritannien lægges vægten i højere grad end i de to andre lande på frivillighed. Et godt eksempel er, at der kun i Tyskland og Polen findes kvoter for hvor mange personer med alvorlige handicap en virksomhed skal have ansat. E ndvidere viser notatet, at virksomhederne i Storbritannien hyppigere anvender CSR som begreb, oftere har formuleret en CSR-politik og i højere grad ser CSR som en forretningsstrategi, der kan bruges proaktivt i forhold til omverdenen, end virksomhederne i de to øvrige lande. De tyske virksomheder ser sig oftere end de britiske presset til at etablere CSR-politikker af interne interessenter, og centrerer derfor i højere grad deres CSR-politikker om arbejdsforhold og kvalitet i arbejdet. De tyske CSR-politikker er endvidere oftere forhandlet med fagforeninger eller medarbejdsrepræsentanter, end de er i Storbritannien. Polen er det af de tre lande, hvor CSR står svagest på virksomhederne, selvom forskellige former for beskyttet beskæftigelse her er meget udbredt. Rammebetingelserne kan på flere måder være med til at forklare forskelle i CSR-praksis mellem landene. For det første betyder den generelt mere begrænsede lov- og overenskomstregulering, at der var flere 'frie' - eller kun let regulerede - områder i Storbritannien end i Tyskland, som CSR kunne slå rødder i, da begrebet for alvor skyllede ind over Europa i 1990erne. For det andet har den stærke medarbejderrepræsentation på virksomhederne i Tyskland sandsynligvis været med til at nedtone CSR, og, i det omfang emnet overhovedet er kommet på dagsorden, været med til at fokusere CSR på virksomhedsinterne forhold. For det tredje har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, har samme stærkere medarbejderrepræsentation i Tyskland betydet, at CSR på virksomhederne oftere er forhandlet i Tyskland end i Storbritannien. For det fjerde kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannien kan de mere gunstige økonomiske rammebetingelser i Storbritannienvære med til at forklare begrebets større udbredelse her. For det femte udgør den kommunistiske fortid i Polen en barriere for CSR. Endelig, for det sjette, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for, kan også briternes villighed til at lære fra USA have spillet en rolle for CSRs større gennemslagskraft i Storbritannien end i de to andre lande.Billedet af virksomhedernes sociale engagement er mindre klart. I ingen af landene når aktivitetsniveauet op på det danske og udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er lavere. I Storbritannien er antallet, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske programmer tilsyneladende det laveste i de tre lande - og det gælder både for den generelle deltagelse og mere specifikt for løntilskudsjob. Men her bør man tage med i betragtning, at ledigheden i Tyskland er dobbelt så høj, og i Polen næsten fire gange så høj, som i Storbritannien.

M3 - Rapport

SN - 8791833051

T3 - FAOS Forskningsnotat

BT - Mellem lovregulering og frivillighed

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -

ID: 19096576